Politisk retorik – no rollback?

Hvad enten man er for eller imod EU (eller blot ser apatisk til mens livet ruller for øjnene), så må man undres over den indbyggede fejl i EU-politikernes-argumentations form – denne gang i relation til Lissabon-traktaten.

Sidst vi i Danmark stemte imod et tiltag behagede svaret tydeligvis ikke politikerne over en bred kam og responsen dengang kunne let tolkes som om de mente, at 1) vi enten ikke var godt nok informerede og derfor ikke rustede til at stemme, eller måske 2) at vi ikke fattede de komplekse tanker og idéer EU bygger på eller. Stemmeberettigede blev arrogent nedgjort og talt til, som en lille teenager, der ikke vidste, hvad der var godt for ham.

Bemærk nu dette interview med Margot Wallström, vice-præsident for Eeuropean Commission, vedrørende Lissabon-traktaten:http://www.youtube.com/watch?v=Cvcdsj3ZWkg&e

Findes der noget svar på spørgsmålet: “What do we have to do to kill it?” Er det muligt for politikerne at tage et nej for et nej? Aabenbart – ikke.

Stilhed.
Udenomssnak.
Ingen svar.

Hvad er det udtryk for, når man bruger argumentet, at 18 stater “sagde ja” og en “sagde nej”, når personen som siger dette udemærket ved, at der i de 18 ja-landet IKKE blev foretaget nogen folkeafstemning?

Er det umuligt for politikere at fejle? Og endvidere erkende det offentligt? Er det politikernes angst for at miste indflydelse der får dem til at holde liv i de mest absurde ‘alternative virkeligheder’ længe efter realiteterne er gået op for alle andre?

Er det os som vælgere der bærer noget af skylden eftersom vi ofte udøver nulfejlstolerance overfor politikerne?

Er det simpelthen en indgroet fejl i vores kultur? Er samfundssindet blevet sygt af tusind år med religion brugt som magt-apparat?

Explore posts in the same categories: globalisering, politik, samfund