Grå findes ikke?
Verden er et kompliceret sted. Modsat hvad man sædvanligvis går og siger, så bliver verden faktisk større i stedet for mindre. Rigtigt nok er det nemt at komme fra den ene ende til den anden (hvilket vel formelt set betyder, at man er tilbage hvor man startede), men for os, som skal forholde os til den store, vide verden svarer dette faktisk til en udvidelse: der er simpelthen mere af den vi skal forholde os til.
Tiden kan siges at spille os det samme puds. Hvis jeg lever fra dag til dag, så forstår jeg min verden ud fra de hændelser og handlinger, som jeg har foretaget mig mere eller mindre umiddelbart forud for det aktuelle øjeblik. Hvis jeg får ondt i maven, jamen så var det sgu’ nok noget jeg åd i går – forbandede take-away eller hvad nu! Men hvis nu det ikke er en simpel omgang diarré, jeg kommer til at lide af, men derimod noget snigende og fordækt – som f.eks. mavesår eller kræft – så giver det pludselig ingen mening, hvis jeg vedholdende søger forklaringen ved at se på gårsdagens menu. Det kræver et skifte i perspektiv at få øje på ting som ‘livsstil’, ’stress’ etc.
For nu at komme til sagen – ud fra ovenstående distinktion mellem diarré og mavesår/kræft hvilken kasse vil det så være mest hensigtsmæssigt at placere et fænomen som ‘terror’ i? Hører det sammen med diarreen, som forstås meget simpelt og lineært som forårsaget af noget der skete i går? Eller hører det sammen med mavesår/kræft, som er lidelser der opstår på baggrund af en proces som har udspillet sig over år? Vi kan forsøge at afbillede de to forklaringsmodeller – først den simple dårlig-reje-forårsager-diarré:
Dernæst den mere komplekse model, hvor vi må inddrage en gigantisk palette af interagerende faktorer og redegøre for deres interdependens og cirkulære kausalitetsdynamikker, som disse har udspillet sig gennem årtier:
Og nu kommer vi så til finalen – efter at have læst denne artikel, hvilken af de to modeller tror du så vores statsminister har abonnement på? Giv dit bud – så kalder vi det for en afstemning!
Måske bliver det politiske klima engang så sofistikeret, at det rent faktisk kan danne basis for en dialog, som gør os klogere på, hvordan vi tackler en kompleks verden med en lang, konfliktfyldt og indviklet historie bag sig. Indtil da tror jeg vi gør bedst i ikke at lytte for meget efter, for er der en ting verden ikke er, så er det sort-hvid. Den sendes rent faktisk i farver:
Tags: diskurs, forsimplinger, kausalitet, politik, retorik, virkelighed
You can comment below, or link to this permanent URL from your own site.