Hvis nu…
… man satte sig ned et øjeblik og regnede lidt på sandsynligheder og så lidt på, hvor stort et sted universet egentligt er, vil man så ikke nå frem til, at der simpelthen må findes liv andre steder i universet? Nej – ikke nødvendigvis – udenjordisk liv er stadig en hypotese. Men hvad ville en magtfuld regering gøre, hvis der dukkede uomtvisteligt bevis på liv andetsteds i universet op? Sådanne nyheder ville angiveligt have potentiale i mange forskellige retninger – herunder også med risiko for at udfordre bestående magtstrukturer.
For min egen part ville jeg have det underligt med at stå op om morgenen og tøffe på arbejde helt som vanligt, hvis jeg var blevet bevidst om, at jorden blot er en lille klump liv blandt tusinde andre. De hjemlige politiske hundeslagsmål, småligheder og hverdagslige trivialiteter ville forekomme mindre centrale – måske.
Om den tidligere astronaut, som fortæller om ufo-besøg med mere, har mistet forstanden eller simpelthen bare er blevet ærlig, håber jeg bliver afsløret på et tidspunkt inden alt for længe…
juli 24, 2008 at 9:34 pm
Nu har man jo som bekendt spottet besøgende op til flere gange, især i USA, så diskussionen om sandsynlighed er da vidst uddebatteret.
juli 25, 2008 at 7:39 am
Det lyder som et tilfæde af demens, og/eller dårlig humor
I hvert fald synes jeg du skal vente lidt emd at sige jobbet op :p
juli 25, 2008 at 12:04 pm
Hej Henry, som jeg jo ikke kan lade være med at bemærke i denne sammenhæng, hedder Mars til efternavn. Velkommen til
Du får det da i hvert fald til at lyde så uddebatteret, men altså, til mit begrænsede kendskab findes der ingen klokkeklare beviser – og enten fantasien eller forskellige former for vanvid kan jo som bekendt også få folk til at se… jae… syner. Hvis det virkelig er så uomtvisteligt, som du foregiver, så er det da besynderligt, at der ikke er bredere kendskab til det – ikke sandt. Hvorfor har intet fremmed rumskib f.eks. taget en tur i lav højde over N.Y., hvor hundredevis af mennesker ville have mulighed for at filme med mobiler, videokameraer etc.?
Måske har de deres grunde, vil du svare, men så er vi jo pludselig ude i gætterier om fremmede væseners intentioner og hensigter. Hmm.
vh
Jonathan
juli 25, 2008 at 12:12 pm
… og hej Kent
Ja jobbet beholder jeg nok lidt endnu. Den pågældende astronaut havde åbenbart en ret spektakulær oplevelse af kosmisk karakter, da han bevægede sig tilbage til jorden efter sin visit på månen. Faktisk blev den gode mand så optaget af de større sammenhænge, at han dedikerede en ikke uvæsentlig del af sit liv til at studere den menneskelige bevidsthed og paranormale fænomener: http://www.edmitchellapollo14.com/edmbio.htm. Det må man da på sin vis tage hatten af for.
vh
Jonathan
juli 25, 2008 at 12:35 pm
Dette betydningsfulde emne støder jo naturligvis på den kendsgerning, at langt den største del af specielt den vestlige verden, består af mennesker med en materialistisk/Videnskabelig livsindstilling. Ligesom forældre overvåger deres børn(i heldigste tilfælde) ligeledes kunne man forestille sig, at vi her på denne gale jord, med alle de fantastiske muligheder vi har for at skabe et vidunderligt liv for alle, også er overvåget af “voksne”. At vores fantasi eller forestillingsevne ikke rækker til at kunne se, at der KUNNE eksistere andre væsener, som ikke behøver at ligne os, modbeviser jo ikke at det ikke er muligt. Tænk på hvor svært det var for Gallilæi at bevise at jorden var rund, noget der i dag er en selvfølgelighed. Livet og universet er langt større end vi fatter og kan forstå. Luk aldrig af for noget – bliv aldrig så klog at du ikke kan lære mere.
juli 25, 2008 at 12:44 pm
Hej John – og tak for din kommentar.
Nu vil jeg nok mene, at der er en væsentlig forskel på at holde øje med sine børn, og så at vi mennesker som art også er underlagt en form for overvågning. Netop overvågningen af børn kræver jo at man er gensidigt opmærksomme på hinanden. I og for sig er en naturvidenskabelig eller materialistisk indstilling vel heller ikke den diametrale modsætning til at have en sund og nyttig fantasi – faktisk er netop prototypen på naturvidenskab, fysikken, i særlig høj grad præget af fantasifuldhed. Tænk blot på Einsteins tankeeksperimenter, som jo virkelig har banet vejen for et nyt verdensbillede. Jeg tror den form for snæversyn du snakker om har andre rødder i den menneskelige natur, som ikke per se er forbundet med et bestemt videnskabeligt billede.
Jeg er for øvrigt helt enig i, at universet er langt større og underligere end vi regner med. Som forfatteren Douglas Adams skrev et sted:
“There is a theory which states that if ever anyone discovers exactly what the Universe is for and why it is here, it will instantly disappear and be replaced by something even more bizarre and inexplicable.
There is another theory which states that this has already happened.
Twice.”
Men dette betyder ikke nødvendigvis at vi ikke skal lukke af for noget – for der er og må være noget som ikke er rigtigt eller ikke er hensigtsmæssigt. Bare fordi universet er stort skal man ikke tro på alt.
vh
Jonathan
juli 25, 2008 at 12:56 pm
“For min egen part ville jeg have det underligt med at stå op om morgenen og tøffe på arbejde helt som vanligt, hvis jeg var blevet bevidst om, at jorden blot er en lille klump liv blandt tusinde andre.”
Ja, der har jeg det faktisk stik modsat. Hvis jeg vidste vi var de aboslut eneste(hvilket jeg ved vi ikke er på samme måde som jeg VED at jeg ikke vinder i lotto på mine ENE række på lørdag d. 25 juli), så tror jeg at en bølge af nihilistiske tanker og følelser ville strømme ind over mig.
Men jeg forstår dig udemærket. Men det, for mit vedkommende relevante spørgsmål, er ikke om der findes liv, ej heller intelligent liv(for det ville simpelthen være ekstremt usandsynligt at der ikke skulle gøre det) men om de overhovedet kender til os.
Indtil videre kender vi til omkring 50.000 mia. galaxer(50.000.000.000.000) som i gennemsnit indeholder 100 mia. stjerner og man mener at antallet af planeter overstiger antallet af stjerner. Lad os bare sige hver stjerne har i gennemsnit 4 planeter kredsende rundt om sig.
50.000 mia x 100 mia x 4 = 20.000.000.000.000.000.000.000.000 planeter i den del af univers vi indtil videre kender til.
Uanset om mine tale er 100% korrekte hvilke de selvfølgelig ikke er, så findes der så usandsynlig, overdrevet, ufattelig mega mange planeter og da universet består af de samme grundstoffer er det jo helt og aldeles ufatteleligt usandsynligt at der ikek skulle være intelligent liv andre steder end på Jorden.
Dog kan man sige at da afstandene ligeledes er uden for menneskets fatteevne, så er der ingen garanti for at der er nogen som helst der kender til vores planet eller livet herpå.
Men skal man stole på astronauten så er de her altså allerede.
juli 25, 2008 at 1:16 pm
Hej Tom,
Tak for dine udregninger, som – korrekte i detaljen eller ej – jo peger på i retning af, at det forekommer fuldstændig fjollet at tro vi er alene her i universet. Med mindre liv netop er så specielt og enestående, at det er denne form for odds som skal til for at det opstår – og overlever sine barneår – blot en enkelt gang. Siger jeg som Djævelens Advokat.
Men du har også fat i noget interessant mht. dine lotto-overvejelser – een ting er nemlig at vide at noget er tilfældet (der er liv i universet – et positivt bevis), mens noget andet er at nå frem til, at noget ikke er tilfældet (nix – intet liv andetsteds). Det forekommer at vi på alle måder i hvert fald er meget meget langt fra at kunne konkludere, at der IKKE er liv andetsteds i universet – så indtil der dukker en rummand op på vores dørtrin forekommer det næsten umuligt at udelukke at han på et tidspunkt vil dukke op, for nu at lyde lidt kryptisk.
Men måske vi skal tænke lidt mere på os selv og vores måde at administrere denne lille planet på. Som Gandhi måske ville have svaret på spørgsmålet om intelligent liv i universet: “Jeg synes det lyder som en god idé.”
vh
Jonathan
juli 26, 2008 at 2:15 pm
Ikke at jeg interesser mig sønderligt for det, men hvis man nu interesserer sig for om der er liv i universet var der engang en videnskabsmand, som bar navnet Drake, der opsatte en ligning for hvor sandssynligt intelligent liv i rummet er. Efter almindelig sædvane opkaldte han ligningen efter sig selv. Prøv at goggle det -> Drake’s equation.
juli 26, 2008 at 8:32 pm
Jeg er naturligvis helt enig med Jonathan i, at uden naturvidenskaben og forskningen i al almindelighed, ville vi jo stadig have troen på gud og Djævelen som højeste “videnskab”. Jeg vil dog pointere, at der gennem tiderne er foretaget, endog meget seriøse og veldokumenterede iagttagelser af ukendte objekter, fortrisvis kaldet U.F.O´er. At der er “noget” er for mig set, hævet over enhver tvivl, men præcis hvad er et mere åbent spørgsmål. Min analogi med “forældrene” var ment som en påstand om, at vi bliver “overvåget” af intelligent liv udefra, fordi vi i denne fase af vor udvikling er snublende nær ved at gøre nogle ret katastrofale fejltagelser. Jeg tænker mest på krigene med atomvåben som en latent trussel, men også miljøspørgsmålet og hele vores intollerante måde at omgås hinandens kulturer på. Jeg forestiller mig at disse “væsner” kunne have til opgave at forhindre disse ting selvom jeg godt kan forstå hvis nogen synes det lyder mere som sciece fiktion end realiteter. Men igen, meget af det der sker i dag var jo ren fata morgana for blot 50 år siden. Og ja..Ghandi var en klog mand.
VH John
juli 27, 2008 at 8:19 pm
Hej igen John
Ja jeg må jo nok indrømme, at det lyder lidt vel romantisk for min smag, sådan at antage eksistensen af venligtsindede rumvæsener som passer på os. Men tanken er da ganske rar. Jeg tror dog vi selv helt og holdent hænger på at få tingene til at fungere. Men måske viser det sig en dag, at tingene hænger anderledes sammen.
@ Nicolaj – tak for henvisningen til Drake – jeg er stødt på ham før, noget af det tricky er vist, hvordan man lige bestemmer de enkelte variabler i ligningen…
vh
Jonathan