Økologi vs. konventionel dyrkning

Vi har i dag adgang til et utal af informationskilder om stort set hvilket emne det skal være – umiddelbart lyder det måske godt, men bagsiden af mønten er, at det også giver et langt mere broget og selvmodsigende billede end vi er vant til. Tag f.eks. spørgsmålet om økologiske vs. konventionelle dyrkningsmetoder. Her rapporterer Science Daily, at forskere fra bl.a. Institut for human ernæring ved KU har undersøgt om økologisk dyrkede fødevarer har en højere ernæringsværdi end fødevarer sprøjtet med pesticider m.m. Konklusionen er som følger:

No systematic differences between cultivation systems representing organic and conventional production methods were found [...] so the study does not support the belief that organically grown foodstuffs generally contain more major and trace elements than conventionally grown foodstuffs.’

Denne konklusion bliver ført endnu videre i en udtalelse fra dr. Alan Baylis, 

‘Modern crop protection chemicals to control weeds, pests and diseases are extensively tested and stringently regulated, and once in the soil, mineral nutrients from natural or artificial fertilisers are chemically identical. Organic crops are often lower yielding and eating them is a lifestyle choice for those who can afford it.’

Men strider dette ikke imod de sædvanlige antagelser om, at, f.eks., grøntsager dyrket ved brug af pesticider indeholder spor af pesticider når disse indtages af mennesker, hvilket er… dårligt? Måske – måske ikke – som vanligt er meningerne delte. Her er eksempelvis henvisninger til undersøgelser som – i modsætning til ovenstående – mener at have fundet ud af det modsatte, nemlig at økologisk dyrket frugt og grønt er sundere end konventionelt dyrket, og her er en forskningsartikel, som omhandler niveauet for pesticid-eksponering hos børn afhængig af økologisk vs. konventionel diæt.

Hvis vi lige holder fast i ovennævnte Alan Baylis et øjeblik, så kan det måske være interessant at se på, hvem han egentlig er. I ScienceDailys artikel er han tituleret som Dr Alan Baylis, honorary secretary of SCI’s Bioresources Group. En søgning på nettet giver ikke umiddelbart nogen bonus på hans navn, men med ‘bioresources group’ plus ’sci’ er der pludselig bonus: SCI står for ‘Society of Chemical Industry’ og deres interesser er beskrevet som følger:

‘Our ’stakeholders’ include those in the science-based agricultural community, the food chain industries, players involved in the ‘Bio-economy’, the education sector and the media, and we also welcome interaction with policy formers and regulators, and the public at large. [...]. SCI is a forward-looking interdisciplinary organisation connecting industry and academia at all levels throughout the world.’ - kilde

Så altså: en organisation tilknyttet den kemiske industri udtaler sig – tilsyneladende fra sidelinjen – ifm. en rapport fra Københavns Universitet, som konkluderer, at der ernæringsmæssigt ikke er nogen forskel på økologisk og konventionelt dyrkede fødevarer. Makes you wonder….

Tilføjelse d. 13.8 2008: Efter at have opfordret hovedforfatteren til den nævnte rapport om at kommentere ovenstående post har hun været så flink og venlig at respondere positivt på henvendelsen og videre sagt ja til at hendes svar bliver lagt ind her på bloggen. Susanne G. Bügels kommentar findes herunder som kommentar #1.

Explore posts in the same categories: bæredygtighed, samfund, sundhed

Tags: , , ,

You can comment below, or link to this permanent URL from your own site.

One Comment on “Økologi vs. konventionel dyrkning”

  1. jonathan Says:

    Hej Jonathan

    Jeg er fuldstændig enig. Jeg er meget ked af det postyr vores artikel
    har fremkaldt, især i den engelske presse ogjeg er meget glad for din
    yderst sobre blog.

    Det vi beskrive i den seneste artikel er alene at der ikke er forskel på
    mineralindhold og optagelse, men en tidligere artikel om samme studie
    viste faktisk at økologiske fødevare kunne have nogle effekter som kan
    være sundhedsfremmende (Lauritsen et al).
    Vi har også tidligere vist at flavonoid indholdet kan være forskelligt
    (Grinder-Pedersen et al)

    Så, ja, selvom vi ikke kan måle pesticidrester, så kan der jo godt være
    små ikke målelige rester som kan have skadelig effekt og det er jo da
    ihvertfald tankevækkende at hvis man ændrer børns kost fra konventionel
    til økologisk så falder mængden af pesticidrester i deres urin!

    Mange hilsner

    Susanne

    Associate Professor, Ph.D
    Susanne Bügel
    Department of Human Nutrition and Centre for Advanced Food Studies
    Faculty of Life Sciences


Comment: