Læring som en kollektiv proces?
Læring er en sjov ting – i de seneste år har der været stort fokus på den individuelle præstation i skolesystemet, hvilket blandt andet har været båret af den politiske afskaffelse af gruppeeksamen, som især var prominent på RUC og Aalborg Universitet. Der var stort røre omkring denne likvidering – pisket op af forskellen mellem den ideologisk forankrede individualisme (den enkeltes præstation skal ikke forplumres) og den sikkert ligeledes ideologisk forankrede idé om fællesskabet, som gør individet i stand til at række udover sig selv.
Spørgsmålet om hvad læring er, hvordan læring foregår og hvor individ-fokuseret det egentlig er hensigtsmæssigt at være, når man taler om disse meget vigtige processer, er dog ikke udelukkende et ideologisk spørgsmål. Det kan i høj grad også betragtes empirisk. Et eksempel på forskning, som er relevant i denne sammenhæng beretter Politiken i dag om i en kort notits om sammenhængen mellem unges deltagelse i institutionens sociale liv og deres akademiske præstationer. Undersøgelsen, gennemført af ph.d. Liselotte Ingholt fra Syddansk Universitet, peger på, at der er sammenhæng mellem den sociale sfære, deltagelsen heri, og så de mere afgrænsede faglige sammenhænge og de læringsprocesser som finder sted der.
Undersøgelsen fokuserer særligt på integration og alkoholkultur, men præmissen som undersøgelsen går ud fra, er også interessant for de førnævnte sammenhænge: forudsætningerne for at den ønskede læring og erfaring finder sted, er dybt indlejret i en langt bredere socialitet. Selve ideen om, at man ved en individuel eksamen måler på den enkeltes evner og færdigheder, mister helt øje for denne sammenhæng, og lader til i høj grad at hvile på en falsk forudsætning om mennesket som en isoleret ø.
For nylig stødte jeg på en blog, hvor en studerende priste muligheden for at komme til individuel eksamen: nu vidste han, at det resultat han stod med 100% var hans eget. Hvis man opfatter eksamen som en performance, har han ganske givet ret – men hvis han dermed også mener, at selve den læringsproces han forudgående har været igennem ligeledes er 100% hans egen tager han sørgeligt fejl. Læring hviler på samtaler, hygge, konflikter, erfaringer, bøger skrevet af andre og gennemgået af andre og er et langt mere distribueret fænomen, end han tilsyneladende brød sig om at erkende.
Forhåbentlig kommer der lidt mere rationalitet og realisme ind i den politiske debat om evalueringsformer og lidt mindre bedrevidende individualisme.
Tags: distribuerede processer, individualisme, læring
You can comment below, or link to this permanent URL from your own site.